Online Terapi
Hvad kan jeg hjælpe med?
Oplever du at være udmattet af et krævende arbejdsmiljø eller føler du dig misforstået og alene? Kæmper du med angst, depression eller har du svært ved at finde din plads i verden?
Jeg tilbyder et trygt samtalerum, hvor du kan udforske dine følelser, tanker og oplevelser uden at blive dømt. Sammen kan vi arbejde på at forstå årsagerne til dine vanskeligheder og finde nye måder at håndtere dem på. Uanset om du har oplevet et tab, en skilsmisse, eller blot har brug for at finde en ny retning i livet, kan jeg støtte dig i denne proces.
Vores samarbejde tilpasses dine behov. Jeg skræddersyr terapien, så den passer til dig og din situation. Vi kan starte med en kort samtale, så du kan mærke, om vi er det rette match. Hvis det er tilfældet, kan vi dykke ned i dine aktuelle udfordringer og dine muligheder for at finde de bedste løsninger.
Vores relation skal bygge på gensidig tillid og respekt. Jeg ser dig som en ekspert på dit eget liv, og mine spørgsmål er ment som en invitation til at udforske dine oplevelser sammen. Uanset om du kæmper med store eller små udfordringer, er målet at finde løsninger, der fungerer for dig
Sikker forbindelse
For at sikre fortrolighed, bruger jeg krypteret software til vores online sessioner. Det betyder, at vores samtaler er helt private. Du kan nemt deltage fra din computer, tablet eller smartphone, så længe du har en stabil internetforbindelse. Du skal blot finde et roligt sted, hvor du kan slappe af og tale åbent.